Lars Falk Hansen

Din stemme i byrådet

Jeg bor i Stenløse, er gift med Mette, sammen har vi vores datter Lotte. Og så er vi heldig også at have mine forældre boende, så vi er tre generationer under samme tag. De sidste 20 år har jeg haft ledende stillinger inden for IT-branchen, og før det, 23 år i forsvaret. 

Når jeg stiller op til byrådsvalget, skyldes det, at jeg mener at kunne bringe konservative værdier ind, og dermed sikre stabil og økonomiske styre af kommunen, til gavn for alle borgerne.  

De 20 år i IT-branchen har vist mig, at der er mange steder, hvor man med stor fordel kan anvende ny teknologi, og således frigøre medarbejdere, der kan gøre gavn hvor der mangler varme hænder.  

Jeg er konservativ, fordi jeg tror det er afgørende for vores lands fremtid at bevare de historiske og kulturelle værdier, som binder os sammen som danskere, men samtidigt at gribe de muligheder der ligger for at bringe vores samfund videre. 

Jeg er frivillig i flere foreninger i Egedal, hvor jeg bruger en del tid. Derudover bor jeg på landet, og er i gang med at ændre mit hus til først et nul-energihus, og herefter forsætte med forbedringer, som gør det til et plus-energihus. 

Mine mærkesager

En kommune i balance, med tilbud til borgerne, i hele livet

Omhyggelig omsorg

Det er helt naturligt, at vi tager os af de svage i samfundet. 
Vores kommune skal kendetegnes ved, at når man har brug for hjælp, er kommunen klar. Men når man kan klare sig selv, bør man også gøre selv det. Det er både ret og rimeligt, og sikrer en værdig hjælp, når den behøves. 

Vi skal sikre det frie valg, også når man bliver gammel. Derfor skal vi give mulighed for at friplejehjem, kan etablere sig i Egedal kommune.


Styrk de frivillige

Egedal kommune har et rigt foreningsliv, med alt fra folkedans til spejdere og idrætsklubber.  

Frivillighed og foreningsliv betragter jeg som centrale – og positive – elementer i det danske samfund, fordi de bidrager til at lære om fællesskab, deltagelse, samarbejde, selvstændighed og oplysning. 

Foreninger spiller en stor rolle for udviklingen af et aktivt civilsamfund og fremmer mødet mellem mennesker fra forskellige dele af samfundet. Foreningsliv og frivillighed er bærende elementer i f.eks. idrætsklubber, spejderne, festivalkultur, forsamlingshuse og andet. 
Kommunen skal understøtte foreningernes vigtige arbejde.


Egedal som veteranvenlig kommune

Som veteran har jeg set, hvor meget kommunen kan gøre, når en kollega kommer hjem med ar på krop og sjæl.

Vi skal være meget bedre til den slags opgaver.  

Konservative fik for nyligt indført en veterankoordinator, og nu skal vi fortsætte det gode arbejde med en veteran politik, så dette vigtige emne ikke bliver glemt.

Min baggrund

Jeg er 61 år, uddannet som Datanom (Samt militær Flyveleder) og bor i Stenløse. Jeg er gift med Mette, og sammen har vi vores datter Lotte på 23. Jeg er så heldig, at jeg også har mine forældre boende, så vi er tre generationer under samme tag. Det er en stor fornøjelse, og vi kan alle kan have gavn af hinanden i hverdagen.  

Jeg er født i København, men flyttede med mine forældre til Smørum i 1975. Efter min militærtid flyttede jeg til Ølstykke, og i 2006 til Stenløse, så det meste af mit liv har været i og omkring Egedal.  

I min tid som soldat, har jeg været udsendt det tidligere Jugoslavien og Irak. Foruden udsendelser som soldat har jeg også været udsendt som nødhjælpsarbejder for UNHCR.  

Jeg har altid været engageret i lokalsamfundet og med rigtig mange års erfaring fra div. bestyrelser er det naturligt for mig, at tage ansvar og søge medbestemmelse.  

Jeg prøver at være omhyggelig og se alle sager fra flere sider inden jeg træffer en beslutning. Dog kan jeg også tage hurtige beslutninger, i de tilfælde, hvor dette er nødvendigt.  

Jeg bor landligt, lige uden for Stenløse, så jeg kan nyde naturen hver dag. Når tiden tillader det, deltager jeg i Veteran Caféens shelterture, hvor vi mødes ude i skoven, til en weekend med mad over bål, og hyggeligt samvær.  

CV

Det Konservative Folkeparti 

  • Medlem af Det Konservative Folkeparti (1993 – nu)
  • Bestyrelsesmedlem Konservative i Egedal (2014 – 2020)
  • Bestyrelsesformand for Konservative i Egedal (2020 – nu) 

Bestyrelsesposter:

  • Bestyrelsesformand i Veteran Café Egedal (2018 – nu)
  • Bestyrelsesformand i FDF Stenløse – Veksø (2010 – nu)
  • Bestyrelsesformand i DDS Stenlænderne (2021 – nu)
  • Bestyrelsesmedlem i Ølstykke Almene Boligselskab, som kommunens repræsentant (2018 – nu)
  • Bestyrelsesmedlem i Foreningen af It Ledere i Danmark (2015 – 2020) 

 Erhvervsansættelser:

  • Nordsjællands Brandvæsen
  • Vejdirektoratet
  • Region Hovedstaden
  • Rigspolitiet
  • Maersk
  • Forsvaret 

Kontakt

E-mail Larsfalk@falki.dk
Telefon: 23 888 400
Facebook: /LarsFalkHansenPolitiker/